På bjerget Los Pinos med udsigt over Almuñecar by, bjergene bagved og Middelhavet, ligger Urbanizacion Monte Malina.
Denne Urbanizacion har fælles indkørsel og fælles parkeringsplads samt fællespool og består af 7 selvstændige lejligheder. Swimmingpoolen kan anvendes i sommerhalvåret fra ca. 15/3 til ca. 15/10.
Lejligheden indeholder indgangsparti med delvis lukket patio, 2 soveværelser, dejligt rummeligt badeværelse, stort stue/køkken med udgang til terrasse/udestue, som er dejlig lun om vinteren og kan åbnes om sommeren. Og så er der en fabelagtig flot udsigt.
Lejligheden fremtræder rigtig pæn med alt i udstyr, herunder stort køleskab med fryser, kaffemaskine, elkedel og mikroovn m.m. Der er desuden el-ovn, keramisk kogeplade og emhætte. Og også vaskemaskine, naturligvis.
Her er mulighed for Internet.
Der er sengelinned og håndklæder samt gode danske senge.
Til denne lejlighed medbringer man kun egne håndklæder til strandbrug og til brug ved swimmingpoolen. Gå-afstand til stranden: Ca. 10 – 15 min.
I lejen er inkluderet vandforbrug samt adgang til den fælles swimmingpool.
I lejen er yderligere inkluderet slutrengøring ved hjemrejse og vask af 1 sæt sengetøj og 1 håndklæde fra hver person.
I lejen er inkluderet et strømforbrug på 50 KWh. Pr. uge. Merforbrug derudover koster 0,50 € pr. KWh.
Af hensyn til rengøring starter lejemålet kl. 16:00 på ankomstdagen og slutter kl. 10:00 på hjemrejsedagen, men er rengøringen tidligere færdig på ankomstdagen, kan man sagtens komme ind før kl. 16.
Vil I høre mere? Kontakt mig her