Los Ramos 7L, Playa San Cristobal

Almuñecar

I den vestlige del af Almuñecar, lige ved stranden, tæt ved byen og med udsigt over Middelhavet, stranden og byen, er ejendommen Edificio Los Ramos beliggende.

På 7 sal i denne ejendom med sol på altanen fra morgen til aften om vinteren og behagelig skygge om sommeren, har vi denne danskindrettede lejlighed med 2 soveværelser, 2 badeværelser, entre, køkken og stue, hvorfra der er udgang til altanen.

I lejligheden er der gode møbler, 2 enkeltsenge (danske boksmadrasser) i det ene soveværelse og dobbeltseng i det andet soveværelse.

I lejligheden er der også TV, DVD-afspiller og stereoanlæg.

Lejligheden har trådløs Internet.

Køkkenet er ligeledes veludstyret med varmluftovn, keramisk kogeplade med 4 stationer, emhætte, køle-/fryseskab, elpisker, elkedel, kaffemaskine, gryder og pænt service. Der er også dampstrygejern og vaskemaskine.

Til denne bolig, som er beregnet til 4 personer, medbringes alene håndklæder til strandbrug og til brug ved swimmingpoolen.

Til ejendommen er der swimmingpool, som er åbent fra ca. 15. juni til ca. 15. september.

Udlejningsperiode: 1/10 – 31/3

I lejen er inkluderet elforbrug på 50 KWh pr. uge. Eventuelt merforbrug afregnes med 0,50 € pr. KWh.

Lejemålet starter kl. 16.00 på ankomstdagen og slutter kl. 10.00 på afrejsedagen, hvis ikke andet er aftalt.

Vil I høre mere? Kontakt mig her